Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shilton: Rooney skal ændre stil, hvis han skal slå mig

06.10.2016 Kl. 09:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Wayne Rooney er udsat for meget kritik for tiden og sidder på bænken hos Manchester United. Foreløbig er han stadigvæk en del af det engelske landshold, men ifølge rekordholderen Peter Shilton, der har spillet 125 landskampe, er usikker på, om Rooney når ni kampe mere i karrieren og dermed udligner eller endda slår Shiltons rekord.

– Jeg håber da, han kommer tilbage og begynder at score mål, men så skal han spille som angriber, siger Shilton til Sky Sports og uddyber:

– Hvis han gør det, så holder han sin plads på landsholdet, men hvis han ikke gør, så slår han ikke min rekord.

– Jeg er vild med angriberen Wayne Rooney og hvis han slår min rekord, så er jeg den første, der trykker hans hånd og siger tillykke. Men vi har ikke set angriberen det seneste år – til EM var han kaptajn og totalt usynlig, da vi rød ud til Island. Han skal bevise noget på banen nu, siger Shilton.

Hvis Wayne Rooney spiller alle landskampe fra nu af og frem til den 5. oktober 2017, så slår han Peter Shiltons rekord og når 126 kampe på landsholdet.

Wayne Rooney har spillet 116 landskampe for England, en mere end David Beckham og to flere end Steven Gerrard.

Annonce