Klavan: Premier League kræver tilvænning
Liverpool hentede denne sommer den venstrebenede stopper Ragnar Klavan i Augsburg. Den 186 centimeter høje forsvarsspiller har skrevet under på en tre-årig aftale med Liverpool. Esteren forklarer nu, at det har taget tid at vænne sig til livet i Premier League.
– Spillet er mere aggressivt her og dommerne tillader lidt mere i kampene. Det er lidt forskelligt fra Bundesligaen og der er bare områder her, hvor man skal bruge noget tilvænningstid. Det tog mig også tid at vænne mig til træningskulturen, men jeg lærer det langsomt. Jeg får en masse ud af at møde voes egne angribere til træning – de har så meget kvalitet, siger Klavan til Liverpools hjemmeside og uddyber:
– I alle ligaer er der noget særligt. England er, efter min mening, en af de bedste, måske den bedste, liga i verden, slutter Klavan.
Klavan har været på Estlands landshold de seneste 13 år. Han fik sin debut mod Litauen i 2003, og han har spillet 108 kampe siden da. I 2012 blev han desuden udnævnt til at være anfører.