Fans indledte efterforskning: Arsenal dropper millioner til Kroenke-firma
Arsenal-ejer, Stan Kroenke, er ikke ligefrem elsket af klubbens fans, hvor størstedelen ønsker ham ude af klubben.
Det skyldes især, at regnskaberne i de seneste to år har vist, at klubben betaler et årligt beløb £3 millioner til Stan Kroenkes amerikanske virksomhed 'Kroenke Sports Enterprises'.
Det har fået fangruppen 'Arsenal Supporters’ Trust' (AST) til at skrive til Arsenal-formanden, Sir Chips Keswick, hvor man har spurgt, om betalingen ikke er et brud på reglerne.
AST søgte juridisk rådgivning omkring betalingen og skrev efterfølgende en mail til Arsenal. Her udtrykte de deres bekymring omkring det årlige beløb.
Nu beretter Daily Mail, at Arsenal ikke længere betaler det årlige beløb på £3 millioner, og AST er overbeviste om, at deres efterforskning har haft indflydelse.