Pardew og Palace klar med januarbud på brasser-stjerne
Den engelske tabloidpresse erfarer, at Crystal Palace er klar med et januarbud på den 26-årige brasilianer Lucas Rafael Araújo Lima, der spiller hos Santos.
The Sun skriver i dag, at manager Alan Pardew og hans scouts har identificeret Lima som den helt rette mand til den offensive midtbane i klubben. Lima er ventrebenet og besidder fin fart. Han har i sine 90 kampe for Santos i Serie A lavet 13 assists og otte mål.
Lima, der både kan gøre dig på kanterne og centralt som 10'er, er noteret for 12 landskampe for Brasiliens A-landshold. Flere medier erfarer, at Crystal Palaces største konkurrenter til spilleren denne vinter bliver klubber i Kina. Her nævnes stenrige Hebei Fortune som en af bejlerne.
Det er ikke første gang, at Crystal Palace er kædet sammen med Lima. Ifølge Sky Sports-journalisten, Kaveh Solhekol, afgav Crystal Palace et bud, der lød på £15 millioner på Lima sidste vinter. Selvom Lucas Lima kunne have fået en stor lønstigning ved at skifte til Selhurst Park, så besluttede han sig på daværende tidspunkt for at blive i Santos.
Lucas Lima er repræsenteret af agenturet Mondial sports management, der også har profiler som Edinson Cavani, Phillipe Coutinho og Douglas Costa i deres stald.