Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nicklas Bendtner høster ros fra holdkammerat i Forest

04.10.2016 Kl. 13:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Nicklas Bendtner er kommet godt i gang i den engelske klub Nottingham Forest, hvor han allerede har markeret sig med flere gode indhop samt en enkelt scoring i The Championship indtil videre. 

Nu høster den danske angriber ros fra holdkammeraten Armand Traoré, som han også spillede sammen med i Arsenal i sin tid.

– Jeg vil ikke sige, at jeg er overrasket. Jeg tror, at han havde brug for en ny start. Han havde brug for en god udfordring, og jeg tror, at Nottingham Forest passer perfekt på det. Det er virkelig godt, at han er her. Du kan spørge alle gutterne, og de vil alle sige, at han virkelig er en mundfuld for en forsvarsspiller. Så snart han kommer i gang, bliver han et stort aktiv for os, siger Traoré til Nottingham Post. 

Traoré er imponeret af Bendtners tilgang til træningen i Nottingham Forest.

– Han arbejder hårdt, det kan jeg forsikre om. Når alle går ind efter træning, laver han en masse indlæg og afslutninger med målmandstrænere. Jeg har kendt ham i omkring ti år nu, og en af hans primære styrker er at heade bolden i kassen, siger franskmanden.

Nicklas Bendtner har indtil videre spillet fire kampe i The Championship og scoret et mål for Nottingham Forest.

 

Annonce