Everton-chef: Bolasie ændrer vores stil
Yannick Bolasie har gennem nogle år været en stor profil hos Crystal Palace, og rygterne om et skifte har floreret i flere transfervinduer.
Men det var først denne sommer, at 27-årige Bolasie fik sit kluibskifte på plads, da Everton betalte 30 millioner pund for ham. Sportsdirektøren hos Everton, Steve Walsh, var en stor del af denne handel, og han er meget tilfreds med congoleseren, selvom han ikke har scoret.
– Han har gjort det enormt godt. Kvaliteten af hans indlæg har været fremragende. Især på Goodison.
– Men det bedste ved Yannick er, at han får os op ad banen. Han bruger altid sine styrker, hans power og hurtighed til at få bragt hele holdet med fremad. Det hjælper især vores firebackkæde til at flytte spillet længere væk fra vores eget mål, har Steve Walsh fortalt til Liverpool Echo.
Yannick Bolasie nåede 133 Premier League-kampe for Crystal Palace, hvor det blev til 12 mål.