Juan Mata efter Stoke-remis: Kredit til Lee Grant
Manchester United dominerede i søndagskampen mod Stoke, men en kombination af dårlige afslutninger og en fabelagtig præstation af målmand Lee Grant betød, at Stoke kunne rejse tilbage til Bet365 Stadium med et point i bagagen.
Juan Mata var én af de spillere, hvis afslutning blev reddet af Grant, der fra sit mål kunne se Joe Allen udligne Anthony Martials åbningskasse.
I sin ugentlige blog skriver den spanske midtbanespiller, at han er sur over det uafgjorte resultat.
– Mens jeg skriver dette føler jeg mig sur, fordi holdet spillede virkelig godt, men at vi ikke vandt. Det var en skam – sådan er sandheden. Min oplevelse fra banen var, at vi spillede en god kamp, skabte chancede, afleverede bolden effektivt, men ikke kunne gennemføre arbejdet. Vi gik efter sejren fra begyndelsen, vi var bedre end Stoke og vi følte, at Old Trafford støttede vores forsøg, skriver Mata.
– Vi må dog give kredit til Stoke-keeper Lee Grant for hans flotte præstation, slutter spanieren.