Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Serie A-klub antyder interesse i Matteo Darmian

03.10.2016 Kl. 17:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den italienske landsholdsback Matteo Darmian har blot fået én kamp i Manchester United-trøjen under José Mourinho og anses som én af de spillere, der kan være på vej væk fra Old Trafford, når transfervinduet igen åbner til januar. 

Mourinho skulle efter sigende have blokeret et sommerskifte for Darmian og gør måske det samme i januar måned til trods for, at italieneren er bag både Antonio Valencia og Timothy Fosu-Mensah i kampen om spilletid på højrebacken. 

Inter-chefen Piero Ausilio antyder dog, at et bud kan være på trapperne fra den italienske klub, der også rygtes i forbindelse med Stephan Lichtsteiner og Domenico Criscito.

Da han blev spurgt, hvorvidt et skifte er tæt på for én af de tre emner, så udtalte han. 

– Mere en én vil jeg sige.. halvanden. Vi har evalueret nogle situationer. Januarvinduet er altid en smule underligt, for der er ikke så mange spillere tilgængeligt og vi vil blot overveje spillere, som bringer noget ekstra til holdet, fortæller han til Corriere dello Sport. 

Darmian blev hentet af Louis van Gaal fra Torino for £12,7 millioner sidste år. 

Annonce