Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

TV: Drenge bryder ind på London Stadium - politiet undersøger sagen

03.10.2016 Kl. 16:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Ham har haft massive problemer i denne sæson. Ikke blot på banen, hvor spillet har været skidt og pointene få – også uden for banen har problemerne være enorme i stort set alle kampe på Hammers' nye hjemmebane, London Stadium.

Der er ved flere lejligheder set interne slagsmål på tribunerne mellem mindre grupper af West Ham-supportere, mens der efter både Bournemouth og senest Middlesbrough var på besøg, var slagsmål med modstandernes fans uden for stadion.

Siden har West Ham skærpet sikkerheden til kampene ved blandt andet at øge ressourcerne hos sikkerhedspersonalet, der ligeledes skal forbedres. 

Efterfølgende har der dog igen været en kedelig episode for sikkerhedsfolkene i klubben, som der nu ses nærmere på.

For et par dage siden dukkede en video op på Youtube fra brugeren "Night Scape". Her ses en gruppe unge drenge inde på London Stadium tidligt torsdag morgen.

I videoen ses det ikke, hvordan gruppen helt præcist kommer ind på stadion, men da de først kommer ind, går det vildt for sig. De bevæger sig blandt andet rundt på banen, hvor de laver parkour, ligesom de endda bevæger sig op mod stadionets tag.

West Hams sikkerhedspersonale fortæller, at de tager episoden meget seriøst og nu også vil gennemgå sikkerheden i timerne uden for åbningstiderne på det tidligere olympiske stadion.

The Metropolitan Police vil ligeledes kigge nærmere på sagen og eventuelt straffe de implicerede.

Se "Night Scapes" video af deres lidt for vilde nat på London Stadium nedenfor.

Annonce