Telegraph: Abramovich gør klar til at investere stort i nye spillere - igen
Chelseas russiske ejer, Roman Abramovich, har vist sig fra en helt ny side i de seneste måneder. Han har vist tiltro til de spillere, som i sidste sæson var med til at give klubben en rædselsfuld sæson.
I løbet af sommeren hentede Chelsea kun fire spillere; N’Golo Kanté, Michy Batshuayi, David Luiz og Marcos Alonso. I stærkeste opstilling indgår kun N’Golo Kanté med sikkerhed, og der har dermed ikke været stor udskiftning på det hold, der præsterede så elendigt i sidste sæson.
Seks kampe inde i den nye sæson står Chelsea med 10 point, men i de seneste to Premier League-kampe er er det blevet til nederlag mod Liverpool og Arsenal, og Roman Abramovich vil snart se forbedringer fra Antonio Contes spillere.
Selvom han brugte £115 millioner på Kanté, Batshuayi, Luiz og Alonso er den russiske ejer parat til at bruge endnu flere penge, hvis situationen kræver det, skriver Matt Law fra the Telegraph.
Nederlagene mod Liverpool og Arsenal har understreget, at Antonio Conte kan få svært ved at slutte helt i toppen med det nuværende Chelsea-mandskab, som i særdeleshed ser sårbare ud defensivt, men der er også andre problemstillinger på holdet ifølge the Telegraph.
Antonio Conte vil formentlig fortælle Roman Abramovich, at han har brug for en back, en midterforsvarer, en midtbanespiller og en angriber for at konkurrere med Manchester City, Manchester United og Arsenal i toppen af ligaen.