Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Slimani har hjulpet Ranieri med kampforberedelse

Af Marcus Sørensen
26.09.2016 Kl. 14:33
Claudio Ranieri afslører, at Islam Slimani har hjulpet manageren med at forberede sig forud for Champions League-opgøret mod Porto i morgen.

Leicester slog denne sommer transferrekord flere gange – slutteligt med købet af Islam Slimani, der blev hentet i Porto.

Netop Porto gæster Leicester tirsdag aften, og her har Slimani hjulpet Claudio Ranieri med at forberede sig på modstanderen.

– Jeg snakkede med Slimani om Porto. Vi har en masse respekt for Porto. De er mere erfarne i Europa. De har spillet så mange kampe, fortæller Ranieri på sit pressemøde forud for morgendagens kamp.

– Slimani bliver nødt til at spille. Han er målscorer mod Porto. Jeg er sikker på, at han vil være en meget stor trussel mod dem.

Porto spillede 1-1 på hjemmebane mod FC København i første runde. Leicester slog sikkert Club Brügge, som gæster FCK i morgen.

Annonce