Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mata: United får altid kritik

24.09.2016 Kl. 05:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United fik i onsdags en lille oprejsning, da de vandt med 1-3 hos Northampton, men det var på en billig baggrund, da modstanden ikke var i nærheden af den normale standard. Før denne kamp havde Mourinho og co tabt tre kampe i streg, og der er stadig maksimalt pres på, når de om nogle timer møder Leicester.

Presset er altid stort i United, men det vokser lynhurtigt, hvis man ikke vinder kampe, og den nuværende situation overrasker ikke Juan Mata, der har været i United siden 2014.

– Intensiteten og mængden af kritik overrasker mig slet ikke. Der er altid en masse mennesker, der snakker om United, fordi det er en af verdens største klubber. Der kommer mange reaktioner uanset om vi gør det godt eller skidt. En masse mennesker sidder og venter på en række United-nederlag, så de kan komme med kritik, og den situation er kommet. Men mig og mine holdkammerater fokuserer ikke på det.

– Vi fokuserer slet ikke på hvad andre siger, og hvad journalister skriver. Hvis man tænkte over hver eneste kommentar, så ville man blive skør, og man ville ikke kunne spille fodbold. Man skal fokusere på spillet på banen, træne godt, gøre sig klar til kampene og give sit bedste hver gang, har Juan Mata fortalt til MUTV.

28-årige Juan Mata har samlet set spillet 110 kampe for Manchester United, og det er blevet til 27 scoringer.

Annonce