Andre Gray får straf af FA for 2012-tweets
Da Burnley tidligere på sæsonen besejrede Liverpool med 2-0 hjemme på Turf Moor fik Andre Gray en hovedrolle. Han scorede nemlig Burnleys sidste mål i den flotte sejr, men det var en episode for fire år siden, der trak overskrifter efter kampen.
En række af Grays tweets fra 2012 blev nemlig gravet frem. En række af disse tweets indeholdt homofobiske vendinger. Dette undskyldte Gray for efterfølgende.
– Først vil jeg tilbyde en oprigtig og uforbeholden undskyldning til enhver, jeg må have krænket i forbindelse med disse tweets. De tweets blev sendt fire år siden, da jeg var en fuldstændig anderledes person end den, jeg er i dag. Jeg var på et andet punkt i livet dengang og noget, jeg har arbejdet hårdt på at komme videre fra. Heldigvis har en masse ændret sig i mit liv siden da. Jeg har oplevet en masse de seneste fire år og har måtte tage ansvar for en række af ting i mit liv, som har ladet mig modne og vokse som person. Jeg fortryder en masse af ting jeg har gjort i fortiden og inser, at jeg har lavet store fejl, men ikke lavet større fejl end at skrive disse tweets. Jeg vil dog understrege, at jeg har arbejdet utroligt hårdt på at transfermorere mit liv siden dengang. For at afklare enhver tvivl så har jeg ikke længere de synspunkter, som jeg skrev i de tweets. Jeg kan forsikre enhver om, at jeg på ingen måde er homofobisk og som sagt før kan jeg kun undskylde og bede om tilgivelse til enhver jeg har krænket. Heldigvis er jeg ikke længere den fyr, jeg var den gang og vil fortsætte med at arbejde, skrev han.
Dette ændrede dog ikke på, at Andre Gray blev sigtet af FA, og nu har han fået sin dom.
Fire kampes karantæne samt en bøde på £25.000. Det bekræfter FA på sin officielle hjemmeside fredag aften.
