Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sakho: Jeg er klar til at spille - Liverpool giver mig ikke lov

24.09.2016 Kl. 09:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mamadou Sakho etablerede sig som fast mand på Liverpools mandskab i sidste sæson, men så blev den franske stopper ramt af en dopingsag, og han har ikke kunne finde vej til Liverpools startellever siden.

I optakten til og begyndelsen af denne sæson havde Sakho så problemer med at blive helt klar til at spille, og han er endnu ikke kommet på banen for The Reds.

Efter Sakhos eget udsagn har han dog været klar de sidste tre uger. Klubben vil bare ikke lade ham spille – selv på andetholdet.

– Nu er der gået tre uger, siden jeg blev klar til at spille kampe. Jeg har færdiggjort min genoptræning. De vil ikke lade mig spille, selv ikke med andetholdet. Jeg ved ikke hvorfor, skriver han på sin Snapchat-profil og fortsætter:

– Jeg accepterer min situation, men jeg kan ikke acceptere en løgn… Fansene fortjener at vide sandheden. Tak for jeres støtte.

– Seks måneders stilhed… hav en god aften allesammen. You Never Walk Alone, lyder beskeden fra den tidligere Paris Saint-Germain-spiller.

Sakho blev testet positiv for et stof, der skulle hjælpe ham med at tabe fedt inden Europa League-kampen mod Manchester United. Sagen blev dog droppet den 8. juli.

 

Annonce