Guardiola: Agüero og Nolito er ikke voldelige
Sergio Agüero blev først udvist og tildelt en tre spilledages karantæne for at give Winston Reid en albue i hovedet, inden Nolito led samme skæbne for at nikke Bournemouths Adam Smith en skalle.
Manchester City har klaret sig indtil videre og vundet alle kampe, men udvisninger som disse kan senere blive afgørende, og derfor opfordrer spanieren sine spillere til at være klogere næste gang.
– Man skal være klog og intelligent for ikke at falde ned – vær stille og fokusér på, hvad vi skal gøre i kampen, indleder Guardiola på et pressemøde og tilføjer:
– Med hensyn til Nolito og Agüero er de normale drenge, som vil spille fodbold. I ved, ligesom mig, hvordan de er.
Guardiola forsvarer dog også sine stjerner og føler ikke, at de har en tendens til at være for aggressive.
– Han (Agüero) er ikke den type spiller, men sådan noget sker nogle gange. Vi kan være enige eller uenige med karantænen, men vi accepterer den; det samme med Nolito.
– Han (Nolito) rørte ikke modstanderen. Modstanderen er den første til at sætte hovedet mod Nolito. Vi er nødt til at acceptere karantænen fra forbundet og forsøge at komme hurtigst muligt tilbage med Nolito på holdet.
Manchester City, der har Agüero tilbage på holdet, møder Swansea ude lørdag eftermiddag.