Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Boro-profiler bliver klar til Spurs-opgør
Aitor Karanka råder atter over de to angribere Jordan Rhodes og Cristhian Stuani.
Duoen var begge ikke tilgængelige til sidste uges udebanekamp på Goodison Park mod Everton, men stødte til træningen i denne uge og kan begge være med, når Tottenham lørdag besøger Riverside.
Eftersom Stuani og Rhodes er tilbage er det blot Grant Leadbitter og Fabio da Silva, der er ude med skader, men Aitor Karanka bekræfter, at de to snart er tilbage.
– Hele truppen er klar undtagen Grant Leadbitter og Fabio. De er begge to tæt på at kunne træne med holdet. Det glæder mig virkelig meget, for jeg har næsten hele min trup klar til at spille, fortalte Karanka på et pressemøde inden lørdagens kamp.
Annonce