Klopp: Can skal genvinde sin rytme
Emre Can var tilbage i aktion for Liverpool, da han blev skiftet ind i tirsdagens EFL Cup-kamp imod Derby. Can missede Premier League-kampene imod Tottenham, Leicester og Chelsea, efter han pådrog sig en skade imod Burton i EFL Cup.
Can fik 33 minutter for Liverpool imod Derby, og Jürgen Klopp føler ikke, at Can er på 100 procent endnu.
– Fitness er ikke noget problem. Emre er en spiller, som har en stærk, stærk mentalitet og kan kæmpe. Men du så, at det handler om rytme. Du kan ikke købe rytme. Du er nødt til at arbejde for det, og det er det, vi gør. Vi skynder os ikke.
– Emre er sej og erfaren nok. Vi kan bruge ham, det er godt. Han er tilbage, det er rigtig godt. Men jeg ved ikke, hvem der kommer til at spille i weekenden, fortæller Klopp til klubbens hjemmeside.
Om Klopp vurderer, at Can er klar til en startplads, får vi at se lørdag, når Hull gæster Anfield.