Eriksen så med fra bænken i Spurs-sejr
Tottenham dominerede opgøret fra første fløjt og startede kampen i ganske højt tempo. Spurs havde dog svært ved at tilspille sig de helt store muligheder og i stedet var det Sunderland, der faktisk fik første halvlegs største mulighed, da Januzaj spillede Pienaar helt fri. Sydafrikaneren misbrugte dog på skammeligste.
I anden halvleg kom forløsningen dog endelig for Tottenham. Efter 59 minutter slog Kyle Walker bolden ind i boksen, Alli headede den via en Sunderland-forsvarer bagud i feltet og her dukkede Harry Kane op og kunne let score til 1-0.
Lamela, Sissoko, Dier og flere andre havde masser af muligheder for at øge føringen undervejs, men uskarpheden prægede kampen og det hele sluttede 1-0.
Harry Kane udgik undervejs med hvad der lignede et grimt vrid, mens Christian Eriksen sad på bænken i hele kampen.