Austin sikrede Højbjergs Southampton sejren over Swansea
Southampton vandt fortjent over Swansea hjemme på St. Mary's Stadium søndag eftermiddag. Pierre-Emile Højbjerg fik det meste af anden halvleg på midtbanen for vinderne.
I første halvleg var hjemmeholdet klart bedst. Shane Long skulle have haft et straffespark, men blev i stedet skrevet ned i dommerens bog og fik gult kort for film. På chancer var Southampton også klart foran, men skarpheden manglede bare. Nathan Redmond brændte ligeså en kæmpe chance fra nært hold og The Saints burde været kommet foran allerede tidligt i kampen.
Swanseas held og hjemmeholdets uskarphed slap dog op. Efter en start på anden halvleg, der mindede meget om de første 45 minutter, kom målet. 65 minutter var der spillet, da hurtige Redmond fandt Charlie Austin. Angriberen tæmmede bolden med brystet og hamrede den i nettet til 1-0.
Southampton slap gashåndtaget en smule efter målet og det gav Swansea et par gode muligheder. Blandt andet havde Gylfi Sigurdsson en kæmpe mulighed, men Fraser Forster lavede en fantastisk redning med fem minutter tilbage af kampen.
Højbjerg og Southampton vinder med 1-0 og rykker dermed over nedrykningsstregen i Premier League.