De Bruyne lynede i overbevisende City-triumf
Belgiske Kevin De Bruyne og City slog AFC Bournemouth med hele 4-0 lørdag eftermiddag. De Bruyne bragte The Citizens foran efter 15 minutter. Wilshere begik frispark på kanten af feltet og De Bruyne sparkede smart fladt og da hele gæsternes mur hoppede, så strøg bolden i kassen til 1-0.
Efter 25 minutter blev det 2-0, efter et stærkt kontraangreb. Tre City-spillere rørte bolden inden den endte hos Kelechi Iheanacho, der kunne trille den i kassen fra tæt hold.
Hvis Bournemouth havde håb om et comeback, så blev det slukket i begyndelsen af anden halvleg. Her scorede Raheem Sterling til 3-0, da han fik bolden serveret af nigerianske Iheanacho. Endnu et gennemspillet mål fra Pep Guardiolas tropper.
Med godt 25 minutter igen var den så igen gal omkring Arthur Borucs Bournemouth-mål. Sammenspil af De Bruyne, Clichy og Nolito sendte Ilkay Gündogan afsted i dybden og den tilbagevendte midtbanespiller scorede til kampens resultat, 4-0.
Mod slutningen var der drama, da Nolito nikkede Bournemouths Smith en skalle. Her trak dommer Jonathan Moss det røde kort – måske det eneste negative, City kan tage med fra en velspillet kamp.