Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Howe: Skal have tålmodighed med Wilson

17.09.2016 Kl. 13:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bournemouth-angriberen Callum Wilson sad ude i store dele af sidste sæson med en alvorlig knæskade. Først i denne sæson har den engelske angriber gjort comeback for The Cherries og i sidste weekend scorede han det afgørende mål i sejren over West Bromwich. 

Bournemouths engelske manager Eddie Howe glæder sig over, at den 24-årige angriber er tilbage på fodboldbanen og mener, at sidste weekends scoring har haft stor betydning for Callum Wilson:

– Når man har været ude så længe, som Callum Wilson har været, så er det vigtigt at score mål kort ti efter sit comeback. På den måde får man hurtigt selvtilliden og troen på sig selv tilbage, siger han til Daily Echo. 

Selvom Eddie Howe glæder sig over, at Callum Wilson igen er til rådighed, så minder han samtidig om, at der kan gå måneder, før angriberen igen er tilbage på sit tidligere niveau:

– Selvom Callum Wilson fik scoret i sidste weekend, så viser historien, at det tager tid at komme tilbage efter en lang skade. Derfor skal vi have tålmodighed med Wilson i den kommende tid, slutter Eddie Howe. 

Annonce