Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino forklarer: Derfor er Wimmer ikke i truppen

17.09.2016 Kl. 12:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham hentede sidste sommer den østrigske forsvarsspiller Kevin Wimmer i tyske FC Köln. Den 23-årige østriger fik spilletid i pokalturneringerne og da Jan Vertonghen blev skadet, gik han ind og leverede solide præstationer. 

De flotte præstationer betød, at Tottenham i juli valgte at forlænge med Kevin Wimmer for yderligere fem sæsoner. I denne sæson har Spurs-tilhængerne dog måtte se langt efter Kevin Wimmer, der endnu ikke har været i truppen. 

I stedet har Spurs-manager Mauricio Pochettino haft stortalentet Cameron Carter-Vickers med på bænken. Den argentinske manager forklarer nu, hvorfor han har fravalgt den østrigske forsvarsspiller:

– Kevin Wimmer blev skadet under pre-season og i hans fravær leverede Cameron Carter-Vickers rigtig gode præstationer mod Atletico Madrid, Inter og Juventus. Derfor har jeg også haft med på bænken i starten af sæsonen, fordi han fortjener det, siger Mauricio Pochettino. 

Annonce