Harry Arter: Wilshere en af verdens bedste midtbanespillere
24-årige Jack Wilshere har haft svært ved at spille sig på Arsenals hold efter et utal af skader, og i denne sæson er han så udlejet til Bournemouth.
Skiftet var en smule overraskende for mange, men Bournemouth-spillerne er utrolig glade for deres nye holdkammerat – Harry Arter mener endda, at Wilshere er en af verdens bedste midtbanespillere.
– Det var overraskende at se Jack komme til. Når han er fit, mener jeg, at han er en af verdens bedste midtbanespillere, det gør jeg virkelig. Jeg synes, at han er en utrolig fodboldspiller. Det er fantastisk for alle, at han er kommet til Bournemouth, udtaler han til Bournemouth Daily Echo og fortsætter:
– Det er fantastisk for fansene, spillerne, og jeg tror, at han vil tage os til det næste niveau. Alle spillerne ser frem til at arbejde sammen med ham, inklusiv mig selv.
Wilshere har allerede fået indflydelse, da han blev indskiftet i klubbens sejr over West Bromwich.