Spurs-profil: Janssen kan tage presset fra Kane
Sidste sæsons topscorer i Premier League Harry Kane har fået en sløj start på sæsonen med blot et mål i de første fem kampe. Hans nye angrebsmakker Vincent Janssen har ligeledes haft svært ved at finde vej til netmaskerne og den unge hollænder har stadig sit første Tottenham-mål til gode.
Som udgangspunkt spiller Tottenham kun med en angriber, men mod Crystal Palace tidligere på sæsonen valgte Mauricio Pochettino at spille med både Vincent Janssen og Harry Kane. Spurs-profilen Kyle Walker er overbevist om, at de to angribere kan spille sammen på toppen:
– Harry Kane var fantastisk for os i sidste sæson. Det er tydeligt at se, at der er forskel på ham og Vincent Janssen. Janssen er mere end boksspiller, som vil ind at bruge sin krop. Han giver os dermed også en ny dimension i vores spil, som også kan være til fordel for Harry Kane, siger den engelske landsholdsspiller til Sky Sports.
– Vi så mod Crystal Palace, at de kan spille sammen. Ved at bruge Vincent Janssen samtidig med Harry Kane, så løfter det også noget af presset fra hans skuldre, fordi så har vi pludselig to angribere at spille på, slutter Kyle Walker.