Townsend vil genfinde målformen i Crystal Palace
Andros Towsend skiftede denne sommer fra Newcastle til Crystal Palace og hans ankomst skulle give The Eagles en ny dimension i deres angrebsspil. Den 25-årige kantspiller har været i startopstillingen til alle klubbens Premier League-kampe, men har endnu sit første mål til gode for klubben:
– Jeg blev købt, fordi jeg skal hjælpe klubben til det næste niveau og være effektiv på den sidste tredjedel af banen. Min opgave er at score mål og sætte mine holdkammerater op, men det er endnu ikke lykkedes, siger englænderen til Croydon Advertiser.
I foråret spillede Andros Towsend for Newcatle og her fandt han ofte vej til netmaskerne. Det er derfor blot et spørgsmål om tid, før han også scorer sit første mål i Crystal Palace-trøjen, men han:
– Jeg scorede en del mål for Newcastle i foråret og forhåbentlig kan jeg tage det med til Crystal Palace. Det er forhåbentlig kun et spørgsmål om en kamp eller to, før jeg får hul på bylden, slutter Andros Townsend.