Kane klar til at modbevise kritikerne
Tottenhams Harry Kane blev i sidste sæson Premier League-topscorer med 25 sæsonmål og det selvom han først fik gang i målscoringen i slutningen af oktober sidste år. I denne sæson har den 23-årige englænder igen haft svært ved at finde vej til netmaskerne Tottenhams fem første kampe, hvor det kun et blevet til et mål.
Efter onsdagens 2-1 nederlag til AS Monaco i Champions League blev Harry Kane mødt af ny kritik, men den engelske angriber forklarer, at han ikke lader sig påvirke af den negative omtale:
– Folk kritiserede mig også på samme tidspunkt i sidste sæson, men jeg endte med at vinde The Golden Boot. Det er kun naturligt, at folk begynder at snakke, når man ikke scorer mål, men det generer mig ikke, siger englænderen til The Mirror.
Trods det skuffende comeback til Champions League ser Harry Kane allerede frem mod søndagens kamp mod Sunderland:
– Jeg er klar til kampen mod Sunderland, hvis manageren får brug for mig. Forhåbentlig kan jeg score et mål og hjælpe holdet til en sejr, slutter Harry Kane.