Smalling i knibe: Sov han på Nicolai Jørgensens sofa?
Danske Nicolai Jørgensen spillede en hovedrolle, da Feyenoord vandt 1-0 over Manchester United i Europa League torsdag aften. Det skete efter, at han lavede en flot assist i slutningen af kampen, som gav det enlige mål i kampen.
Efter kampen fik Zak Egholm fat i Jørgensen til et interview om kampen og her kom det også frem, at Uniteds forsvarsspiller Chris Smalling var blandt de udtrukne til en dopingtest. Jørgensen, som også blev valgt ud, var hurtigt færdig med at tisse i en kop, men det var værre for Smalling, der havde problemer i UEFA's testrum. Jørgensen fortæller således om den sjove episode:
– Jamen han tissede kun 60 milliliter, så han er på spanden nu. De skal flyve klokken 23:00, ellers når han ikke sit fly, det er godt 45 minutter fra nu af.
– Han har travlt, men han kan godt overnatte en nat hos mig hvis det er. Det gør ikke noget. Så kan vi hygge lidt med noget Playstation eller noget. Det ser sort ud for ham lige nu, sagde Jørgensen til 6'eren.
Har Smalling mon overnattet hos Nicolai Jørgensen? Det er nok tvivlsomt! Watford venter på udebane på søndag og derfor vil Smalling formentlig vente med FIFA hos Nicolai Jørgensen til en anden god gang – Men hvem ved! Se det sjove interview her:
Måske en håndsrækning fra @njorgensen9 til @ChrisSmalling i en presset stund??! @6erendk @ManUtd #eldk pic.twitter.com/VvyfUpblDO
— Zak Egholm (@ZakEgholm) 15. september 2016