Wenger: Jeg har to verdensklassemålmænd
Det var ikke forventet, at David Ospina ville starte inde mod Paris Saint-Germain i den franske hovedstad tirsdag aften, og Arsenal-fansene var ikke trygge ved valget af den colombianske landsholdsmålmand før kampen.
Efter et minut indkasserede han et mål scoret af Edinson Cavani, men derefter lukkede Arsenals sidste skanse helt af. Ospina stod en forrygende kamp, da Arsenal fik 1-1, og efter kampen roste Arsene Wenger både Ospina og det normale førstevalg, Petr Cech.
– Jeg har to verdensklassemålmænd. Jeg kan give dem begge kampe. Hvis de ikke spiller, kan man ikke holde på to verdensklassemålmænd. Vi har regel, som målmændene kender, fortalte Wenger ifølge TalkSPORT.
I sidste sæson spillede Ospina kampene i Champions League og de engelske pokalturneringer, mens Cech tog sig af Premier League-kampene. Da Wenger blev spurgt, om Ospina kunne ville spille i de europæiske kampe, svarede han:
– Jeg vil ikke svare på det spørgsmål. Det afhænger er præstationer. På baggrund af det han præsterede i aften, så har han ret til at blive på holdet i næste Champions League-kamp.