Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Tottenham arbejder på endnu flere kontraktforlængelser

13.09.2016 Kl. 13:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham arbejder på at sikre nye kontrakter til en række af klubbens nøglespillere i et forsøg fra Mauricio Pochettino på at holde fast i klubbens lovende og spændende spillere. 

Eric Dier og Christian Eriksen har begge skrevet under på nye lange kontrakter i denne måned og ifølge mediet ESPN føler Tottenham sig sikre på at kunne skrive nye kontrakt med Danny Rose, mens klubben også er i forhandlinger med Kyle Walker. 

Den 26-årige engelske landsholdsspiller Rose er lige nu den Tottenham-spiller, der har været i klubben i længst tid og har etableret sig som en nøglespiller på både White Hart Lane og for det engelske landshold. 

Rose kom til Tottenham fra Leeds i 2007 og efter lejeaftaler hos Watford, Peterborough, Bristol City og Sunderland blev han fast mand på Tottenham-holdet i 2013/14-sæsonen. 

Rose skrev under på en ny fem-årig kontrakt med Spurs i sommeren 2014, men klubben ønsker at belønne ham for hans udvikling med en lukrativ lønforhøjelse. 

Annonce