Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Drinkwater: Forrykt at sige, at vi ikke kan vinde Champions League

13.09.2016 Kl. 09:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Leicester er klar til at påbegynde eventyret i Champions League onsdag aften, når de møder Club Brügge. De er foruden den belgiske klub også i gruppe med FC København og FC Porto, og dermed er de favoritter til at gå videre fra gruppen.

Der er dog ingen, der regner med, at Leicester kan vinde Champions League – ligesom der ikke var nogen, der regnede med, at the Foxes kunne vinde Premier League i sidste sæson.

Derfor mener Danny Drinkwater, at det er forrykt at sige, at Leicester ikke kan vinde Champions League i denne sæson.

– Vi vil ikke have, at det bliver første og sidste gang, at vi er i Champions League. Vi ser frem til at vise dem, hvad vi er gjort af. Jeg ville være forrykt, hvis jeg sagde, at vi ikke kan vinde det. Jeg tror alle mente, at vi ikke kunne vinde Premier League, og det gjorde vi, fortæller Drinkwater ifølge FourFourTwo.

– Hvis vi spiller for at vise folk, at de tager fejl, så er det perfekt. Vi er bestemt ikke med for blot at fylde ud. 

Annonce