Sissoko har store forventninger: Håber, vi vinder mesterskabet
I sidste sæson var Tottenham med i mesterskabskampen til det sidste, men da ingen af sæsonens sidste fire kampe blev vundet, sluttede klubben kun som nummer tre i Premier League.
I løbet af sommeren har klubben forstærket sig med navne som Vincent Janssen, Victor Wanyama og Moussa Sissoko, og sidstnævnte går efter at vinde det engelske mesterskab med det sin nye klub.
– Jeg kom her for at hjælpe, så jeg håber, at vi har en god sæson og vinder mesterskabet. De spillede rigtig godt i hele sidste sæson, har Sissoko fortalt ifølge the Mirror.
– Måske havde de i de sidste tre eller fire kampe nogle problemer, men de gjorde det stadig godt, og de er i en god position, fordi det er et ungt hold, og de kan forbedre sig.
– Jeg er meget glad og stolt over at være her, og jeg håber, at vi får en stor sæson.