PSG-ejer ville have Eriksen til Parc des Princes
Christian Eriksen har været en stor succes for The Lilywhites siden sit skifte til Tottenham i 2013, hvor han forlod Ajax til fordel for London-klubben i en £11 millioner-handel.
De flotte præstationer er ikke gået ubemærket hen og gennem sommerens transfervindue blev hen rygtet til flere udenlandske storklubber.
Den danske landsholdsprofil forlod dog ikke Tottenham, og i sidste uge skrev han under på en ny kontrakt med The Lilywhites, der binder ham til klubben frem til sommeren 2020.
Nu forlyder det i den franske presse, at PSG-ejer Nasser Al-Khelaifi ville have Christian Eriksen til Parc des Princes denne sommer.
Ifølge det franske medie Foot-Sur 7 var danskeren en af deres topprioriteter, men de måtte hurtig opgive, da Tottenham under ingen omstændigheder ville sælge, og Christian Eriksen heller ikke havde nogen intentioner om at forlade Tottenham og Premier League.