Avis: Guardiola kontaktede personligt Gündogan
Pep Guardiolas første handel som Manchester City-manager var Ilkay Gündogan, som blev hentet for omtrent £20 millioner i Dortmund. 12 måneder forinden havde Manchester City jagtet Paul Pogba, men de droppede interessen på grund af Juventus’ høje pris.
Denne sommer skiftede den franske midtbanespiller så til Manchester United for £89,3 millioner, men Guardiola har gjort det klart, at Gündogan er den midtbanespiller, som han ville have til sin midtbane.
Manchester Evening News skriver, at den tidligere Barcelona- og Bayern München-manager personligt kontaktede den 25-årige tysker for at fortælle ham, at han havde brug for ham på Etihad Stadium i denne sæson.
Guardiola var så opsat på handlen, at han gennemførte den, selvom Gündogan på daværende tidspunkt netop havde gennemgået en knæoperation. I øjeblikket er han stadig ikke tilbage i aktion endnu.
– Ilkay er en spiller, som er hurtig med bolden, når han er fit. Han kan aflevere med en eller to berøringer. Han er så intelligent. Han er meget, meget god til at angribe centrale forsvarsspillere og midtbanespillere med bolden, fortalte Guardiola forud for dagens Manchester-derby, som Manchester City vandt 2-1.