Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte: Luiz kan blive en af verdens bedste forsvarsspillere

10.09.2016 Kl. 12:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

David Luiz blev på Deadline Day hentet tilbage til Chelsea, som han tilbage i 2014 forlod til fordel for franske Paris St. Germain. Flere eksperter mener, at Antonio Conte har taget en "chance" ved at hente brasilianeren tilbage til Stamford Bridge. 

Det mener den italienske manager dog ikke. Han mener derimod, at David Luiz kan udvikle sig til at blive en af verdens bedste forsvarsspillere og bruger Leonardo Bonucci, Andrea Barzagli og Giogio Chiellini som et godt eksempel på, at han kan få det bedste frem i sine forsvarsspillere:

– Det er vigtigt at huske, at dengang jeg startede i Juventus med Chiellini, Barzagli og Bonucci, så havde Juventus-forsvaret lukket mange mål ind. Jeg husker det tydeligt, fordi alle sagde til mig, at de tre forsvarsspillere ikke var gode nok, siger den italienske manager. 

– Men da jeg først begyndte at arbejde med dem, så fandt vi den rigtig forståelse og i dag er de vel blandt verdens bedste forsvarsspillere. Det samme kan ske med David Luiz. Han er 29 år, hvilket er den perfekte alder. Det kræver hårdt arbejde, men det er slet ikke umuligt, slutter Antonio Conte. 

Annonce