Pochettino: Kane skal bevare roen
Harry Kane fik en del kritik for sine præstationer ved sommerens EM-slutrunde, og han er heller ikke kommet på måltavlen i den nye sæson.
Historien var dog den samme sidste år for Harry Kane, og derfor opfordrer Mauricio Pochettino angriberen til at forblive rolig inden weekendens møde med Stoke.
– Hver gang han hører bolden, venter vi på, at han skal score, og der er svært, når man skal være fit for at gøre sit bedste. Det handler om tålmodighed, tid og hårdt arbejde fra ham og jeg er sikker på, at han vil begynde at score igen. Han er begyndt at blive meget bedre, indleder argentineren på torsdagens pressemøde og tilføjer:
– Historien var den samme i slutningen af 2014/15-sæsonen. Han tog afsted med U/21-landsholdet, og forventningen var at vinde EM, men han scorede ikke i tre kampe, og det var en stor skuffelse for ham.
– Nu er situationen den samme, men han er mere moden og mere erfaren. Det er en anden periode i hans liv, og der er ingen tvivl om, at han begynder at score igen.
Erik Lamela, Victor Wanyama og Danny Rose har indtil nu stået for London-mandskabets scoringer i Premier League.