Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester-midtbane vil have tre point på Anfield

08.09.2016 Kl. 12:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lørdagens sene kamp bliver spillet på Anfield, hvor Liverpool får besøg af de forsvarende mestre fra Leicester.

Det bliver Merseyside-klubbens første kamp på Anfield i denne sæson, fordi de har været i fuld gang med en stadionudvidelse af Main Stand.

Leicester tabte kun tre kampe i sidste sæson og et af de tre nederlag kom mod Liverpool på Anfield, og Andy King vil have revanche og går efter de tre point.

– Efter sidste sæson ville det altid blive svært. Efter et par kampe vil alle begynde at sammenligne med sidste sæson og sige, om det var en sløv start, nen nu hvor vi har vores første sejr, kan vi forhåbentlig komme igang, udtaler Andy King til The Guardian.

– Det vil sende et stort signal at vinde på Anfield. Vi ved, at det bliver svært, fordi de har haft en god start, men vi ved, at hvis vi spiller, som vi kan, så kan vi matche alle, slutter King.

Kampen spilles lørdag klokken 18.30 på Anfield.

Annonce