Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sevilla: Logisk, at Navas vender hjem

06.09.2016 Kl. 09:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mange forventede, at Pep Guardiola ville sælge Jesus Navas. Den 30-årige kantspiller er dog blevet benyttet som indskifter i to af tre Premier League-kampe indtil nu og ser ud til at være en en af planerne på Etihad Stadium.

Der var ellers rygter om et skifte denne sommer. Blandt andre til barndomsklubben Sevilla. Den spanske klub fortæller dog, at man ikke var i forhandlinger med City eller Navas, men at man byder ham ''velkommen hjem'', når tiden er til det.

– Vi har ikke haft kontakt denne sommer, selvom det blev skrevet flere steder. Slet ikke. Men det er logisk, at når han en dag forlader Manchester City, så vender han tilbage hertil. Men i år har der ikke været interesse eller forhandlinger, siger Sevillas præsident Jose Castro til Cadena COPE.

Navas, der har fået sin fodboldopdragelse i Sevilla, skiftede til Manchester City den 1. juli 2013. Næste sommer udløber Navas' kontrakt hos The Citizens og her er et skifte hjem til Andalusien oplagt.

Annonce