Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Touré-agent: Hele Afrika vender sig mod Man City

05.09.2016 Kl. 16:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester Citys spanske manager Pep Guardiola overraskede en stor del af fodboldverdenen fredag, da han ikke havde fortalt den 33-årige ivorianske landsholdsspiller Yaya Touré, at han ikke var inkluderet i spanierens trup til Champions League-gruppespillet. 

Touré er helt ude i kulden på Etihad Stadium og skal videre i karrieren hurtigst muligt. Ifølge Tourés agent, Dimitri Seluk, så har den dårlige behandling af Touré fået millioner af afrikanere til at vende sig mod holdet:

– De (City, red.) vil tabe millioner af fans i Afrika på grund af den her beslutning fra Guardiola. Millioner, siger Seluk ifølge Sky Sports og uddyber:

– Nu vil de allesammen holde med Manchester United i derbyet. Mange mennesker i Afrika siger nu, at de aldrig vil se en City-kamp på TV igen.

Selvom erfarne Yaya Touré altså skal finde en ny løsning hurtigst muligt, så bliver det ikke før til næste sommer. Meget tyder på, at han vil lave en aftale allerede til vinter og derefter gennemføre skiftet, når aftalen i City udløber.

– Men det jeg kan sige med sikkerhed er, at Yaya vil være hos City resten af sæsonen. Han forlader ikke klubben til januar. Han håber på, at han får chancen for at bevise sig selv. Vi har masser af tilbud på hånden og til vinter kan han lave en forhåndsaftale, slutter agenten Seluk.

 

Annonce