Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lukaku om scoringskrise: Målene kommer

04.09.2016 Kl. 17:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Romelu Lukaku har ikke scoret eller lavet assists i sine sidste 11 Premier League-kampe for Everton. Ikke siden den 19 marts har belgieren været med i et mål.

Belgiske Romelu Lukaku afviser dog, at det skyldes de mange rygter, der har sendt ham væk fra Everton denne sommer. Selv er han sikker på, at målene snart kommer igen.

– Spekulationerne har ikke betydet noget for min form. Jeg har overladt det hele til min agent, som har taget sig af det. Jeg tog på ferie, og da jeg kom tilbage, blev jeg skadet i den sidste kamp før sæsonen. Det har holdt mig ude i lang tid, og jeg har ikke kunnet gøre noget ved det, siger Lukaku til BBC Sport og uddyber:

– Lige nu er det en slags opstart for mig, da jeg arbejder meget hårdt for at blive 100 procent klar. Så snart jeg er det, ved jeg, at målene kommer, siger Lukaku.
 
22-årige Lukaku scorede 25 mål for Everton i sidste sæson.
Annonce