Kolo Toure: Vigtigt for mig at spille legendekampen
Lørdag bød på en meget speciel kamp, da Arsenals legender mødte AC Milans ditto på Emirates.
Det blev til en sejr på 4-2 til Arsenal via et hattrick af Kanu og et enkelt mål af Pires.
Den nuværende Celtic-spiller, Kolo Toure, var også at finde blandt Arsenals legender, og han fortæller efter kampen, hvor vigtigt det var for ham at være med i kampen.
– Det var virkelig vigtigt for mig at være her, udtaler Kolo Toure ifølge Arsenals hjemmeside.
– Det er rigtigt, at jeg spiller for Celtic, men da jeg fik muligheden af klubben til at komme og spille med mine gamle holdkammerater, så var det virkelig, virkelig vigtigt, fortsætter Toure.
– Bare at se fansene her. Jeg startede i Arsenal, og jeg tror ikke, at jeg ville have haft sådan en karriere uden Arsenal.
– For mig var det virkelig, virkelig vigtigt at komme tilbage og se fansene, spille med mine gamle venner og spille med manageren, Arsene Wenger – en af de bedste managers i verden for mig. Jeg er så glad for at være her.