Wilshere fik Bournemouth-debut mod Milan
Jack Wilshere, der er blevet udlejet til AFC Bournemouth i denne sæson, fik sin debut for The Cherries, da man tabte med 2-1 til AC Milan i en testimonial for klublegenden Warren Cummings.
Wilshere startede inde for Eddie Howes tropper. Han kunne dog ikke forhindre nederlaget, da Suso Fernandez og M'Baye Niang scorede AC Milans mål. Selvom Lys Mousset scorede for hjemmeholdet, så var det ikke nok til at ændre ved resulatet 2-1.
Wilshere spillede en god kamp og var blandt andet tæt på at komme i oplæggerens rolle, da han efter at have sat en mand på kanten, serverede bolden perfekt for Lewis Grabban, der dog sparkede forbi mål.
Wilshere kunne også selv have scoret, da han forsøgte at krølle den over i det lange hjørne i første halvleg. En god redning fra Milans målmand Gabriel Ferreira forhindrede dog en scoring og Wilsheres debut forblev solid fremfor fantastisk.
Midtbanespilleren blev taget ud efter de første 45 minutter.