Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afobe afslører: Wilshere ringede inden Bournemouth-skifte

03.09.2016 Kl. 15:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenals Jack Wilshere er denne sommer skiftet til Bournemouth på en lejeaftale. Skiftet kommer efter nogle år, hvor den 24-årige midtbanespiller har været hårdt ramt af skader. Senest før sommerferien, hvor han sad ude indtil slutningen af sæsonen. 

I Bournemouth bliver Jack Wilshere genforenet med Benik Afobe, som han spillede sammen med på Arsenals ungdomsakademi (og senere på førsteholdet) i flere år. Den engelske angriber fortæller til Daily Echo, at Jack Wilshere kontaktede ham, inden sin beslutning på Deadline Day:

– Jack Wilshere ringede til mig og spurgte ind til Bournemouth. Han fortalte, at han var interesseret i at skifte til klubben på en lejeaftale for resten af sæsonen. Selvfølgelig betød det noget, at jeg fortalte ham om klubben, ligesom manageren og ledelsen også har spillet ind, men han var nok allerede fast besluttet inden, siger Benik Afobe og fortsætter: 

– Jeg ved også, at Jack har taget denne beslutning, fordi det kan gavne ham senere i karrieren. Han har brug for at spille fodbold på regelmæssigt plan efter nogle år med skader, så min tilstedeværelse i klubben har ikke været altafgørende for hans beslutning, vil jeg tro, slutter Benik Afobe.

Annonce