Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nordtveit: En drengedrøm at spille i Premier League

03.09.2016 Kl. 14:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Ham har denne sommer hentet den norske landsholdsspiller Havard Nordtveit fra Borussia Mönchengladbach på en fritransfer. Den norske midtbanespiller har allerede sat sig tungt på den centrale midtbane hos The Hammers, hvor han har fået fem kampe i alle turneringer i denne sæson. 

Tidligere på sommeren blev den 26-årige nordmand ellers rygtet til Arsenal, men valgte i stedet at skifte til The Hammers. Havard Nordtveit glæder sig over sin start på Slaven Bilics mandskab og kalder sit skifte for en drengedrøm, der er gået i opfyldelse:

– Jeg udlever min drengedrøm på nuværende tidspunkt. Da jeg først så, hvilke legender der har spillet i Premier League tidligere, så er det helt fantastisk at tænke på, at jeg nu står her selv, siger han til det norske medie Verdens Gang. 

– Når man spiller i Premier League, så føles det som om, at hele verden kigger på en. Det er ligesom Hollywood. Mange vil tro, at jeg skiftede til West Ham på grund af penge, men det er ikke sandt. Jeg er skiftet, fordi det altid har været en drøm at spille i Premier League, slutter nordmanden. 

Annonce