Nyt Valencia-indkøb afviste Chelsea
Transferdeadline-dagen bød på en række forskellige handler i både Danmark og i udlandet. En af dem var Ezequiel Garays skifte fra Zenit til Valencia, hvor han tilsyneladende havde flere forskellige muligheder på hånden.
Det skriver den spanske sportsavis Super Deporte.
Her bliver det slået fast, at Garay også havde muligheden for at spille under Antonio Conte i Chelsea, men det fravalgte han altså for at kunne komme til Chelsea, som havde budt 222 millioner kroner for ham – og altså en del over de 150 millioner som Garay endte med at blive solgt til Valencia for.
Garay skulle dog have indstillet sig så meget på, at det nu skulle være en tur tilbage til den spanske liga, at han vægtede Valencia over Chelsea. Tidligere har Garay spillet for både Real Madrid og Racing Santander i den spanske liga.
Det er desuden ikke den eneste centrale forsvarsspiller, der kommer til Valencia. Mangala fra Manchester City kommer også dertil på en lejeaftale. Garay kom til Zenit tilbage i 2014 efter et ophold i Benfica, så det er en 29-årig spiller, som efterhånden har været rundt i en del klubber.