Wenger glæder sig over Mustafi-tilgang
Arsenal har i den grad været hårdt plaget af skader i forsvaret i den nye Premier League-sæson, hvor Per Mertesacker og Gabriel Paulista begge sidder ude med lange skader,
Det har fået en del Arsenal-fans til at skrige efter forstærkninger til defensiven, og det endte klubbens manager Arsene Wenger da også med at hente.
Wenger hentede Valencias tyske midterforsvarer, Shkodran Mustafi – en tilgang der virkelig glæder den franske manager.
– Han er virkelig en intelligent dreng, og det var også en vigtig faktor i min beslutning, udtaler Arsene Wenger ifølge klubbens hjemmeside.
– Han er meget fokuseret, og han kender til det strenge klima i Premier League, og hvor meget man skal kæmpe i hver kamp, fortsætter Wenger.
– Jeg ved også, at han er en spiller, som kan spille med bolden. Det er vigtigt for os, og alt denne kvalitet fik mig til at beslutte, at jeg skulle forsøge at hente ham.
– Spilleren ønskede at skifte til os, og jeg tror forhåbentligt på, at han kommer til at være glad her og vil styrke vores trup. Det sætter os i en god position.