Medie: Sakho sendes ud i kulden efter at have afvist tre klubber
Det har i et stykke tid nu været kendt, at Liverpools Mamadou Sakho ikke er på bølgelængde med manager Jürgen Klopp efter en episode ved klubbens træningstur til USA.
Derfor bad Klopp ifølge flere medier Sakho om at finde sig en ny klub, og skal man tro de seneste forlydender, så har der været interesse i den franske forsvarsspiller.
Ifølge en række medier har klubber som West Bromwich, Stoke og Besiktas været interesserede i Sakho, men spilleren afviste dem alle.
Det er næppe noget, som klubbens manager, Jürgen Klopp, er tilfreds med, og derfor bliver Sakho, ifølge Daily Mirror, nu sendt ud i den yderste kulde.
Det kan ifølge mediet betyde, at spilleren i værste fald slet ikke får noget spilletid i denne sæson.
Daily Mirror skriver nemlig, at Sakho nu er Klopps sjette valg til en plads i forsvaret og er endt bag spillere som Dejan Lovren, Joel Matip , Ragnar Klavan, Joe Gomez og Lucas Leiva.