Bilic: Vi vil have én spiller mere
West Ham har været særdeles aktive på transfermarkedet denne sommer, hvor blandt andre Sofiane Feghouli, Andre Ayew og Gokhan Töre er kommet til.
Flere af klubbens store profiler som Andy Carroll, Dimitri Payet og netop Andre Ayew døjer dog med skader, og derfor er Slaven Bilic på jagt efter 'én god spiller'.
– Bliver vi aktive? Vi vil forsøge at hente en. Formanden bliver meget generøs, og han vil hente en, hvis vi finder en – men det er svært nu, siger kroaten til Sky Sports og fortsætter:
– Der er ingen europæisk klub, som er blevet sat i forbindelse med flere spillere end West Ham, og de fleste af rygterne er ikke sande.
– Jeg skal snakke med ejeren og direktøren for rekruttering på mandag, og hvis vi får en, bliver det en god en.
Andy Carroll meldes ude de næste fire uger, mens Dimitri Payet, ifølge manager Bilic, blot har fået 'et slag.