Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Walcott: Spillet er ligegyldigt mod Watford

21.08.2016 Kl. 18:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter et nederlag i første spillerunde mod Liverpool, fik Arsenal lidt oprejsning, da man lørdag aften sikrede sig et enkelt point ude mod de forsvarende mestre fra Leicester.

Efter to kampe er sidste sæsons nummer to dog allerede fem point efter hold som Manchester City, Manchester United og Chelsea, og derfor ser Theo Walcott det næsten som nødvendigt, at man vinder næste weekends kamp mod Watford, hvis man vil holde trit med resten af mesterskabskandidaterne.

– Vi vil ikke lade andre hold komme for langt fra os, men der er kun spillet to kampe, udtaler han til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Vi har en god stime af kampe, og vi må tænke på alt det positive fra Leicester-kampen. Watford bliver endnu en hård modstander, for det er alle modstandere, så det bliver svært.

– Alle hold bliver bedre hvert år. Vi vil levere en præstation som sidste gang, vi mødte Watford på udebane. Det er ligegyldigt, hvordan vi spiller, så længe vi får tre point.

Alexis Sanchez, Olivier Giroud og Aaron Ramsey sikrede Arsenal en 3-0-sejr sidst man var på Vicarage Road.

Annonce