Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tilfreds Bilic: Vi fortjente sejren

21.08.2016 Kl. 17:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Ham og Bournemouth havde begge tabt deres første Premier League-kamp i denne sæson, og mandskaberne var således på jagt efter oprejsning tidligt søndag aften.

Kampen var samtidig den første Premier League-kamp på Det Olympiske Stadion, men The Hammers havde ikke ligefrem fået den perfekte optakt til opgøret.

Flere af klubbens profiler, herunder Dimitri Payet og Andy Carroll, var blevet skadet inden opgøret, og derfor var det en lettelse for Slaven Bilic, at sejren alligevel kom i hus.

– Det var svært. Vi vidste, det ville blive svært. Vi manglede vores største kvalitetsspillere – ikke bare én, ikke bare to, men fire ud af seks, hvis man kigger på den sidste tredjedel af banen, siger han til BBC Sport og tilføjer:

– Drengene gjorde det fantastisk. Bournemouth var bedre end os de første minutter af anden halvleg, men de formåede ikke at gøre skade på os.

– Vi fortjente det bare. Vi pressede på og ville det mere. Vi er glade for at afslutte den første kamp på dette smukke stadion med en sejr og et clean sheet.

West Hams næste kamp er torsdag aften mod Astra Giurgiu i Europa League.

Annonce