Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Herrera: Valencia er den bedste højreback i verden

21.08.2016 Kl. 09:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Antonio Valencia missede store dele af sidste sæson på grund af skader, men i denne sæson er ecuadorianeren tilbage for fuld musik, hvor han nyder tilværelsen under José Mourinho.

Både i preseason og i Premier Leagues første to runder har Antonio Valencia imponeret mange – ikke mindst sin spanske holdkammerat, Ander Herrera, der kalder Valencia for den bedste højreback i verden lige nu.

– Jeg ved, at han ikke er en normal højreback, fordi han normalt spillede på kanten, men jeg synes, at han – lige nu – er den bedste højreback i verden. Måske sammen med Dani Alves, fordi jeg er meget vild med Dani Alves. Jeg synes, Antonio er en af de bedste backs i verden, fortæller Herrera til Manchester Uniteds hjemmeside.

– Når du har en højreback, der er hurtig til at forsvare og samtidig slår måske seks eller syv indlæg pr. kamp, altid mere eller mindre succesfuldt, så forstår man fodbold. Når jeg har bolden, ved jeg altid, at Antonio er klar til at modtage den.

Valencia spillede 14 Premier League-kampe i sidste sæson. 

Manchester United har vundet de første to Premier League-kampe med 1-3 og 2-0 over henholdsvis Bournemouth og senest Southampton i fredags.

 

Annonce